Gasanvendelse

Naturgassen introduceres

Naturgas har siden 1980’erne udgjort en vigtig del af energiforbruget i Danmark. Naturgas fik hurtigt en stor anvendelse til både boligopvarmning og i industriprocesser, primært fordi naturgas var et godt alternativ til både fuelolie og kul, både miljø- og håndteringsmæssigt.

For mange boligejere var naturgasfyret ligeledes et nemt og mindre pladskrævende alternativ til oliefyret, især hvis oliefyret og olietanken alligevel skulle udskiftes. Naturgas indeholder meget lidt svovl og aske, og det er derfor muligt at anvende kondenserende drift i både villa- og fjernvarmekedler. Hermed øges virkningsgraden betydeligt, og det giver naturgas en konkurrencemæssig fordel frem for andre brændsler og var medvirkende til den hurtige udbredelse af gasanvendelse i Danmark.

Naturgas til procesformål fik hurtigt god udbredelse i Danmark, idet naturgas har gode reguleringstekniske egenskaber mht. effekt og temperatur. Endvidere kan naturgas også anvendes direkte i fx tørringsprocesser.

Pga. af gode elafregningspriser for el produceret som decentral kraftvarme fik naturgas stor anvendelse på kraftvarmeværkerne i 90’erne og 00’erne. Teknisk består kraftvarmeløsningen i, at fjernvarmeværkerne supplerer kedlerne med gasmotorer eller -turbiner, som producerer el til nettet, mens spildvarmen bliver brugt til fjernvarme.

 

Gassens andel af energiforbruget

Gas er en central energiform i Danmark. I takt med brændselsomlægning på fjernvarmeværkerne til afgiftsfri biobrændsel og varmepumper anvendes der mindre naturgas til elproduktion og fjernvarme. Derimod er naturgassens anvendelse til industri og boligopvarmning stort set uændret gennem mange år, og fra 2018 til 2019 faldt slutanvendelsen af naturgas med 7 %. Naturgas udgjorde således ca. 15 % af det danske bruttoenergiforbrug i 2019.
 

Gasanvendelse 2019
Energistatistik 2019


Gassens anvendelse

I alt er ca. 400.000 kunder tilsluttet gasnettet i Danmark, hvoraf de ca. 375.000 er private villakunder, som primært anvender gas til opvarmning, og resten fordeler sig på opvarmning af større bygninger. Dvs. dobbelthuse, klyngehuse, boligforeninger, kommunale bygninger (bl.a. etagebyggeri og skoler) og handels- og servicevirksomheder (bl.a. byggemarkeder og storkøkkener). Ligger flere boliger/bygninger tæt, forsynes de ofte med varme fra en blokvarmecentral.

I industrien anvendes ca. 1/3 af det samlede gasforbrug, hvor fremstillingsindustrien står for det primære forbrug. Dette dækker over en række industrier, herunder fødevarer, plastik, glas og cement. Her anvendes gassen primært som procesvarme til opvarmning af vand, dampproduktion og til højtemperaturprocesser. I forbindelse med vand og damp anvendes gaskedler, hvor der til højtemperaturprocesser ofte anvendes gasbrændere. Den gasforbrugende industri er dertil overordnet set kendetegnet ved at svinge meget i sit forbrug hen over et år, hvorved gassens relativt lave pris og investeringsomkostninger er fordelagtige.

Til el- og fjernvarmeproduktion bruges omkring en tredjedel af gassen i kedler, turbiner og motorer. Værkerne er både små, decentrale værker baseret på kedler og gasmotorer og store, centrale kraftværker baseret på kedler til mange typer brændsel samt gasturbiner. Fjernvarme er den dominerende opvarmningsform i Danmark, mens gas til boligopvarmning har en stor udbredelse i mange europæiske lande. Naturgas udgør 23 % af det europæiske (EU28) energiforbrug og dækker ca. 40 % af boligopvarmningen.

Gas som transportbrændstof i komprimeret form anvendes pga. afgiftsforholdene i begrænset omfang i Danmark i dag – 0,3 PJ blev anvendt i 2019 - men både i Europa og globalt anvendes der mere gas til såvel personbiler som tung transport. Gas i flydende form (LNG) som brændstof til tunge køretøjer oplever i både Sverige og Tyskland lige nu en vis udbredelse som alternativ til dieseldrevne lastbiler. I Danmark findes p.t. ingen LNG-tankstationer.