CO2 mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Kuldioxid har den kemiske formel  CO2 og består af ét kulstofatom og to iltatomer. CO2 findes naturligt i atmosfæren og indgår i vores økosystem. Mennesker og dyr udleder CO2, når de trækker vejret, og planter optager CO2 og udsender ilt. Kulstoffet C indgår i plantemateriale. CO2 udledes også i forbrændings- og gæringsprocesser. CO2 er en drivhusgas og for meget CO2 i atmosfæren er problematisk i forhold til global opvarmning. EU har et mål om at blive klimaneutral i 2050, hvilket inkluderer at reducere CO2-udledningen fra industrielle processer.

Nogle energikrævende processer er nemmere at konvertere til CO2-neutralt brændstof end andre. Det gælder fx personbiler. Andre industrier er sværere, da de kræver høj procesvarme fx til produktion af stål, cement, glas og aluminium. Materialer som alle er nødvendige i vores dagligdag. Disse processer vil kunne reducere CO2-udledningen ved at indfange CO2'en fra røggassen. 

CO2's egenskaber

  • Molvægt 44g/mol
  • Kritiske punkt: 31 grader C ved 7,38 MPa
  • Densitet: 1,8 kg/M3 ved 1 bar og 20 grader C (1,5 gang tungere end luft)
  • Ikke brændbar gas
  • Farveløs og lugtfri gas
  • Giftig ved høje koncentrationer