Sikkerhedsteknisk lovgivning

Gassikkerhedsloven

Den 21. april 2018 trådte Lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (Gassikkerhedsloven) og fem tilhørende bekendtgørelser i kraft.
Det er en moderniseret og forenklet udgave af den tidligere Gassikkerhedslov og det tilhørende Gasreglement. Gassikkerhedsloven har til formål at opretholde den nødvendige sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, så risikoen for forgiftning, eksplosion og brand minimeres.

De fem bekendtgørelser er:

• Gasanlægsbekendtgørelsen
• Gasinstallationsbekendtgørelsen
• Gasmaterielbekendtgørelsen
• Gasdistributionsselskabsbekendtgørelsen
• Gaskvalitetsbekendtgørelsen

Gasapparatforordningen

Gasapparatforordningen er gældende for apparater, som forbrænder gasformigt brændstof (gasformigt ved 15 °C og 1013,25 mbar). Produkter med følgende formål er underlagt gasapparatdirektivet:

• Madlavning
• Opvarmning
• Varmtvandsproduktion
• Køling
• Vaskeudstyr
• Belysning
• Sikkerheds-, kontrol- og styrenheder

Det er apparatets anvendelse, der er bestemmende for, om det er underlagt gasapparatforordningen. Apparater der bliver anvendt på industrielle præmisser under industrielle forhold, og som er designet specielt til denne proces i den industrielle proces, er undtaget. 

Gasapparater, der bliver anvendt i produktion i forbindelse med detailsalg, eksempelvis bageriovne i supermarkeder og kaffemaskiner i cafeers baglokaler, er ikke undtaget fra Gasapparatforordningen og skal CE-godkendes.

Maskindirektivet

De grundlæggende sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som gælder alle maskiner, er beskrevet i Maskindirektivet.

For at opnå formodningsret for overholdelse af Maskindirektivet kan man vælge at anvende harmoniserede standarder. Direktivet skal sammen med standarderne sikre, at maskiner ikke udgør en risiko for personer og husdyrs sikkerhed og sundhed samt for sikkerhed for bygningsværker og lignende.

Direktivet gælder alle maskiner. Maskinens ejer er ansvarlig for, at maskinen overholder gældende regler i hele maskinens levetid. Den, der bringer maskinen på markedet, har ansvaret for, at maskinen overholder gældende regulering.
 

Trykdirektivet

Direktivet om trykbærende udstyr giver fælles indretningsbestemmelser i EU og EØS-området til sikring mod farer fra tryk og trykudstyr. De væsker og gasser, som anvendes i det trykbærende udstyr, inddeles i grupper og kategorier på følgende måde:

Gruppe:

• Væsken eller gassen grupperes efter, hvorvidt trykudstyret indeholder et giftigt, brandfarligt eller eksplosivt stof eller ej.

Kategori:

• Afhængig af, om der er gasser eller væsker i trykudstyret, og afhængig af dimensionen på trykledning og beholder, klassificeres udstyret i fire kategorier. Kategorien lægges til grund for den procedure, som skal anvendes ved fremstilling og kontrol i overensstemmelsesvurderingen.

Undtagelser:

• Trykbærende udstyr, som er klassificeret, og som ville falde ind under kategori I, og som samtidig er omfattet af Maskindirektivet eller et andet CE-mærkningsdirektiv, er undtaget fra PE-direktivet.
• Vandforsyningsnet og simple trykbeholdere er undtaget. Det samme gælder aerosolbeholdere.
• Udstyr på motorkøretøjer, der er omfattet af direktiver for motorkøretøjer, er undtaget.
• I visse tilfælde er rørledninger med små diametre også undtaget fra PE-direktivet.

ATEX-direktivet

ATEX-direktivet, der er udarbejdet af Europaparlamentet og Europarådet, er delvist implementeret af Sikkerhedsstyrelsen i bekendtgørelse nr. 289 af 17. marts 2016 om elektrisk materiel og elektriske sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære. Den øvrige del er implementeret af Arbejdstilsynet.

Direktivet har til formål at sikre, at der findes regler i medlemslandende, der varetager sikkerheden og sundheden for de arbejdstagere, der kan blive udsat for fare som følge af en eksplosiv atmosfære.